top of page

Hvad nu hvis....

Når man afprøver nye undervisningsmetoder, vil der selvfølgelig opstå tvivl og spørgsmål. Her kan du måske få svaret på nogle af dem, ellers kontakt mig også vil jeg forsøge, sammen med dig at finde svaret.

#1

 

Ser eleverne videoerne? Og hvad gør jeg hvis de møder op og ikke har set den?

 

Uanset hvilken undervisning vi bedriver, så vil der altid være eleverne der ikke har lavet deres lektier - de møder altså uforberedt op. De eleverne der møder uforbedt op, må så i timens begyndelse se videon på deres device, imens læreren og eleverne der har forberedt sig går igang med undervisningen. Når eleven har set videoen integreres han herefter i den generelle undervisning.

#2

 

"Jeg er bekymret for at miste dialogen med eleverne, ved at fjerne den indledende tavlelektion"

 

Istedet for at du som underviser er centrum for læringen i timen, når der er meget tavleundervisningen, så bliver eleverne nu centrum for læringen ved flipped learning. Eleverne bliver aktive i løsningen af opgaven og det er i denne proces læreren bliver facilitator og vejleder. Man skal dog ikke undervurdere værdien af den fælles samtale, der skaber konsensus omkring fagbegreber, opgaver og evalueringer. 

#3

 

Er flipped learning ikke bare et nyt smart begreb for nogle ting som vi måske allerede har gjort lidt?

 

Jo, det kan du sagtes sige. Det med at give eleverne et materiale som de skal forberede sig på derhjemme og som der samles op på i klassen - så jo. Men flipped classroom er mere end som så. 
Det er ikke kun brug af videoer i undervisningen. Det er omstrukturering af undervisningen -altså en ændret didaktik. Eleverne bliver ikke dygtigere af at de har set en video. Men videoen skal ses som et af de redskaber vi har i værktøjskassen, til at forklare, illustrerer og videregive viden til eleverne. 

#4

 

Der er ikke tid til at flippe hele tiden?

 

Hvis man ønskede at tilrettelægge hele sin undervisningen efter flipped classroom med brug af videoer, ville det være ret tidskrævende. Så du skal ikke starte ud med, at lave videoer til hele din undervisningsplan. Det du skal gøre, er at tænke efter: hvilke ting gentager jeg tit og ofte, som kunne være gavnligt at have som en video at referere til?
Lige så stille får du og dit team opbygget en række videoer som kan placeret i en fælles arkiv. Arkiv kan både indholde videoer som du selv har produceret, videoer som dine kollegaer har lavet eller fra forlagene, youtube og andre steder fra. 

bottom of page